Skærsilden – Purgatorio

di Giuliana Holm
59 visite

Endelige lykkedes det Dante, ledsaget af sin guide Vergil, den antikke romerske digter, at komme ud af Helvede og at se stjernerne på ny: ”A riveder le stelle”, som er det vers Dante slutter sin helvedesrejse med. 

(danske vers af Knud Hee Andersen 1963)

Af denne skjulte vej gik nu min fører Lo duca e io per quel cammino ascoso 
og jeg for at gense den lyse verden, rammo a ritornar nel chiaro mondo; 
og uden nogen tanke om at raste e sanza cura aver d’alcun riposo,                                  
vi klatrede op, han først og jeg i følge, salimmo sù, el primo e io secondo, 
indtil jeg i en kredsrund åbning skimtede tanto ch’i’ vidi de le cose belle 
de skønne ting, som Himlens hvælving bærer, che porta ’l ciel, per un pertugio tondo. 
og vi gik frem at se på ny dens stjerner. E quindi uscimmo a riveder le stelle. 
(Helvede, XXXIV Sang, 134-139) (Inferno, Canto XXXIV, 134-139)

A riveder le stelle

”A riveder le stelle” er også titlen på den online udstilling på Le Gallerie degli Uffizis hjemmeside. 

Her kan man se nogle fantastiske skitser/tegninger af Federico Zuccari (1540-1609), som er delt i tre dele: Helvede, Skærsilden og Paradiset. Her er linket, god fornøjelse:  

https://www.uffizi.it/mostre-virtuali-categorie/a-riveder-le-stelle

Skærsildsbjerget er det sted hvor de angrende menneskers sjæle renser sig og dermed bliver værdige til at stige op mod himlen. Skærsilden er opdelt i syv afsatser. På vej mod toppen af bjerget, hvor det jordiske paradis befinder sig og hvorfra menneskene vil svæve op i det himmelske paradis (Edens have), falder Dante i søvn og drømmer om en Lea.

Her følger versene fra Skærsilden XXVII Sang

(danske vers af Knud Hee Andersen 1963)

Imens jeg grundede og dem betragted Sì ruminando e sì mirando in quelle, 
Kom søvnen over mig, den søvn, der ofte mi prese il sonno; il sonno che sovente, 
Får nys om tingene, før de er hændet. anzi che ‘l fatto sia, sa le novelle.                                 
Og, tror jeg, i den time, da fra østen Ne l’ora, credo, che de l’oriente, 
på himlen Venusstjernen lyser frem, prima raggiò nel monte Citerea, 
Der altid synes tændt af elskovs lue, che di foco d’amor par sempre ardente,                     
Der viste sig i drøm for mig en kvinde giovane e bella in sogno mi parea 
Fager og ung, som vandred på en slette, donna vedere andar per una landa 
Imens hun blomster plukkede og nynned. cogliendo fiori; e cantando dicea:   
(Skærsilden, XXVII Sang, 91-99) (Purgatorio, Canto XXVII, 91-99)

Har I lyst til at høre mere om Dante, så følg med online på www.dante-alighieri-cph.dk/ eller på Facebook https://www.facebook.com/dantealighiericph og hold øje med hvornår I kan se streaming af min kommende webinar-serie om film inspireret af Dantes univers.

You may also like

Questo sito web utilizza i cookie per migliorare la tua esperienza. Daremo per scontato che tu sia d'accordo, ma puoi annullare l'iscrizione se lo desideri. Accetta Leggi di più

Privacy & Cookies Policy