Ren fryd for øjet i de spektakulære filmkulisser i Leoparden (1963)

Giuliana HolmByGiuliana Holm

Ren fryd for øjet i de spektakulære filmkulisser i Leoparden (1963)

Et hovedværk i italiensk og europæisk film, skabt af den perfektionistiske filminstruktør og neorealismens fader Luchino Visconti

Leoparden bygger på romanen af samme navn, skrevet af den sicilianske forfatter Giuseppe Tomasi di Lampedusa (1896-1957), hertug af Palma di Montechiaro og fyrsten af Lampedusa. Leoparden var hans eneste roman, som blev udgivet i 1958 – efter hans død og gjorde ham berømt post-humt. Leoparden regnes i dag for et hovedværk i det 20. århundredes italienske litteratur. Leoparden beskriver det sicilianske aristokratis undergang i 1860, hvor hele aristokratiets position trues af den demokratiske bevægelse, som ønsker et samlet Italien styret af moderne embedsmænd fra nord.

Efter at Visconti havde læst romanen flere gange, indså han, at han skulle løse nogle kæmpe store problemer: han skulle finde egnede steder til at erstatte de paladser, der er beskrevet i romanen, men som ikke længere eksisterede i virkeligheden ,og han skulle ”rense” en landsby i 60erne for alle de moderne forstyrrende elementer, som f.eks. lygtepæle, telefonpæle, el-ledninger, asfalterede veje, radiatorerne osv., der ikke fandtes i 1860erne , hvor fortællingen foregik. Hvis Visconti skulle optage filmen i dag, ville han have haft færre vanskeligheder. Først og fremmest fordi fyrstepaladset, der blev bombarderet under anden verdenskrig, blev genopbygget i 2015 af nogle sicilianske borgere. Ja, en gruppe arkitekter restaurerede det, der var tilbage af villaen med egen finansiering og ved at bevare det oprindelige udsende og struktur af det fornemme Lampedusa-familiepalads. For det andet er det i dag, i modsætning til begyndelsen af 60erne, muligt at rekonstruere hele scenariet, samt de manglende bygninger med digitale computerteknikker.

Intet var umuligt at opnå for den perfektionistisk filminstruktør, som var kendt for at drive sin producer Goffredo Lombardo til vanvid med sine mange helt exceptionelle krav. Lombardo fortæller, at Visconti, under optagelserne af Leoparden, krævede, at der hver dag skulle bringes friske blomster til Palermo, Sicilien, fra det berømte Sanremoblomsterkysten i Liguria, Norditalien!! Ikke nok med det, fortæller Lombardo videre, at i den pragtfulde dansescene med hundredvis af dansende skuespillere iført hvide handsker, på trods af varmen, kunne Visconti få øje på det mindste svedplet på handskerne. Visconti kunne slet ikke koncentrere sig om at filme, hvis handskerne ikke var helt pletfri og derfor krævede han, at der blev oprettet et vaskeri med ca. 50 kvinder til at vaske handskerne hver dag. Men Visconti får også noget nær perfekte præstationer ud af hele skuespillerholdet. I filmen optræder nogle af den tids store filmstjerner, for eksempel spilles fyrst Fabrizio Salina af Burt Lancaster, og de to sexsymboler Tancredi og Angelica, spilles af Alain Delon og Claudia Cardinale. Filmen tager os ind i de vidunderlige paladser og villaer, som Visconti valgte at filme i Leoparden: Palazzo Gangi, Villa Boscogrande, landsbyen Ciminna, kvarteret Kelsa i Palermo, Piana degli Albanesi og, i Ariccia i nærheden af Rom, Palazzo Chigi, som blev benyttet til optagelserne af de indvendige scener i fyrstepaladset.

Hvis du er interesseret i at høre flere interessante historier om filmen, så følg med i hvor jeg holder det næste foredrag i efteråret.

Tilmeld dig til filmturismeforedrag Leoparden den 27.11. 2020 hos FOF Nordsjælland 

Læs mere om Giuliana Holm på www.giulianamedia.dk

Palazzo Valguarnera Gangi, Palermo

Friske blomster fra det berømte Sanremo – blomsterkysten i Liguria,

Dansende skuespillere iført hvide handsker

About the author

Giuliana Holm

Giuliana Holm author

Leave a Reply